Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
1-Dagsretreat: Saunagus, hvile og natur

Velkommen til vores 1-dagsretreat på Bygagergaard – en unik oplevelse, hvor du får mulighed for at finde ro og genopladning midt i Møns smukke natur. Din dag vil være fyldt med afslappende saunagus-sessioner, guidet mindfulness og tid til at nyde de fredfyldte omgivelser. Vi har designet denne oplevelse med fokus på indre bæredygtighed og en dybere forbindelse til naturen, så du kan mærke, hvordan stress og bekymringer smelter væk, og du vender tilbage til hverdagen med ny energi og klarhed.

Dagen starter med en fælles velkomst i vores hyggelige café, hvor du kan nyde en kop te eller kaffe, inden vi begiver os ud i naturen. Herefter vil vores saunagusmester lede dig igennem flere saunagus-sessioner, som kombinerer varme, æteriske olier og vejrtrækningsfokus, der lader dig finde indre stilhed. Når du ikke er i saunaen, har du tid til at slappe af på gården, udforske vores smukke frugthave og miniskove eller blot nyde udsigten over de åbne marker. Vores retreat handler om at skabe en helhedsoplevelse, hvor krop og sind får en velfortjent pause med plads til både hygge og fordybelse.

Vi afslutter dagen i caféen med suppe af årstidens grønt.

Hvad er inkluderet?
  • undervisning

  • saunagus

  • suppe til frokost

  • guidet gåtur

  • te og vand dagen igennem

Næste ledige events
May 3 11:00 AM-4:00 PM
endadesvno
1-Dagsretreat: Saunagus, hvile og naturHårbøllevej 70, Askeby
Flere datoerBook
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Bygagergaard

Naturhotel, café, retreats & events i Hårbølle på Møn

Et hvilested midt i Møns smukke natur.

Midt i den lille landsby Hårbølle på VestMøn ligger naturhotellet Bygagergaard med sine unikke overnatningsmuligheder og café. En firlænget bondegård fra 1861, som er under kærlig, bæredygtig renovering efter mange års forfald. Rundt om gården ligger de smukkeste åbne marker, den hyggelige frugthave og spændende miniskove.

Fra markerne er udsigten åben, og øjet kan ugeneret tage naturen helt ind.

På Bygagergaard tager et spændende projekt form. Et sted, som bygges op med fokus på bæredygtighed, fællesskab og nydelse. Her kan du overnatte på værelser på gården eller i glampingtelte på marken,, hvad end du vil på kærestetur eller tage hele familien med. Vores beliggenhed er i perfekt forbindelse med pilgrimsruten Camønoen, cykelruten Berlin-København og kan derfor med fordel benyttes som et stop på turen.

Vi tilbyder oplevelser året rundt. Oplevelserne spænder fra musikfestival til saunagus men har det til fælles at sætte fokus p¨å fordybelse om det er i kunst, natur, sig selv eller i hinanden.

Stedet vil være i konstant udvikling over de næste mange år - vi takker dig for at være medskaber af stedet ved at komme her.

BygagergaardHårbøllevej 704792 Askeby
kontakt@bygagergaard.dk40563866
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2024 Bygagergaard
Fra 950 kr./person
Company logo
Fra 950 kr./person