Naturhotel, café, retreats & events i Hårbølle på Møn
Et hvilested midt i Møns smukke natur.
Midt i den lille landsby Hårbølle på VestMøn ligger naturhotellet Bygagergaard med sine unikke overnatningsmuligheder og café. En firlænget bondegård fra 1861, som er under kærlig, bæredygtig renovering efter mange års forfald. Rundt om gården ligger de smukkeste åbne marker, den hyggelige frugthave og spændende miniskove.
Fra markerne er udsigten åben, og øjet kan ugeneret tage naturen helt ind.
På Bygagergaard tager et spændende projekt form. Et sted, som bygges op med fokus på bæredygtighed, fællesskab og nydelse. Her kan du overnatte på værelser på gården eller i glampingtelte på marken,, hvad end du vil på kærestetur eller tage hele familien med. Vores beliggenhed er i perfekt forbindelse med pilgrimsruten Camønoen, cykelruten Berlin-København og kan derfor med fordel benyttes som et stop på turen.
Vi tilbyder oplevelser året rundt. Oplevelserne spænder fra musikfestival til saunagus men har det til fælles at sætte fokus p¨å fordybelse om det er i kunst, natur, sig selv eller i hinanden.
Stedet vil være i konstant udvikling over de næste mange år - vi takker dig for at være medskaber af stedet ved at komme her.